I året 2020 har der været en betydelig stigning i online-shopping, og i de seneste år har vi været langt bedre til at sælge ud af vores garderobe samt købe ting second-hand. Man kan som sælger godt blive i tvivl om det virkelig er besværet værd, at pakke og afsende en t-shirt, for at modtage sølle 100 kroner for den, når man i sin tid gav 399,- i Magasin. Men det er med god (og nem) grund, at det er på tide at få det gjort – og det er i den grad besværet værd.

Hvis man endnu ikke er hoppet med på bølgen, eller slet ikke har overvejet det, så kommer her et par bud på, hvorfor det skal være en del af dine 2021-nytårsforsæt, samt hvor nemt det egentlig er at sende dine pakker afsted. 

1. Et frisk pust 

Det er altid godt at rydde ud i sine ting, hvad end det drejer sig om. Og med en ny start – hertil et nyt år – er det en glimrende måde at starte på. Og så er der penge, til at fornye hjemmet. Se så, at få det gjort! Afsted med de pakker!

2. Glæde hos begge parter 

Vi kan alle trænge til at rydde ud i garderoben, i møblerne, endda i vores potter og pander… men det kan være en yderst dyr fornøjelse. Og så ender man endda med at smide det meste ud, når standen ingenting fejler. Hvorfor ikke give det til en, som står og mangler den ene ting du har og vil af med? Dette er en ny ting for køberen, og fungerer som win-win for begge parter – de får et nyt produkt til en billig pris, og du kommer af med skidtet for et mindre beløb. 

3. Forsendelse og fragt – det er nemt!

Hvad end du bruger Den Blå Avis, Marketplace på Facebook, Trendsales eller noget helt fjerde, så er det super nemt at få sendt dine pakker afsted. Har man solgt en af sine varer på nettet og skal man sende det afsted med posten, så kan man med fordel nøjes med at pakke produktet ind i gamle indkøbsposer, sække, kasser og endda avispapir. Sørg for at pakke dem godt ind i tape, f.eks. gaffa, så pakken kan holde til forsendelsen og eventuel fugt og vand. Hvis man ikke ejer nogle former for indpaknings-materiale, kan emballage som f.eks. en pose med luk for oven eller en papkasse i diverse størrelser og former købes på utallige steder online, til billige penge. 

Fragtpriser varierer meget, alt efter størrelse på pakken, vægt på pakken og selvfølgelig hvilken virksomhed man vælger. Det er bare med at lave sin research, og finde netop den forsendelses-metode, der passer bedst til ens behov. 

Her er et par bud på virksomheder, med mere info om fragt og forsendelse:
https://www.dao.as/ 
https://www.bring.dk/ 
https://www.postnord.dk/ 
https://gls-group.eu/DK/da/home 

 

 

 


0 Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *